Vi har valgt at lave et indlæg om vores hairstory/journey, da dette emne er et, vi ofte møder i hverdagen – men også fordi emnet “hår” generelt har stor betydning for mange piger med afrooprindelse. Del endelig jeres hairstories og hair hacks her eller på en af vores andre platforme! Vi ville elske at få andre perspektiver på emnet, da dette er vores personlige historier/perspektiver. Enjoy! Knus Aya & Maéva, Amazing Ways. 🤎
Aya’s Amazing Hairstory
Jeg har aldrig været særlig ‘adventurous’ med mit hår. Det har siden teenage-årene stort set været enten i en lav knold, en høj knold eller en fletning. En gang imellem, til større arrangementer eller billeder, har jeg fået det glattet eller har haft det løst (men har efter max. 10 minutter puttet det i en knold igen). Jeg har aldrig farvet eller klippet mit hår på en ny måde. Det er så naturligt, som hår kan være. Jeg har døjet med eksem og skæl, siden jeg blev født, og min mor var nødt til at barbere mig skaldet, da jeg var lille for at give min hårbund luft. Dette er også en af grundene til, at jeg aldrig har eksperimenteret meget med mit hår, da min hud er meget følsom og tilbøjelig til allergiske reaktioner. Som mine valg angående mit hår viser, har mit hår altid været en lav prioritet.
Jeg vidste, at jeg kunne få det glattet hvis nødvendigt, men mit naturlige, krøllede hår har altid været lidt irriterende. Alle sagde/siger hele tiden ‘ej hvor er du heldig’ eller ‘ih jeg ville ønske at jeg havde krøller’, men jeg syntes egentligt altid, at glat hår virkede så meget nemmere. Dem, jeg kendte med krøller, havde enten braids eller brugte forskellige cremer hver dag, og det virkede altid uoverskueligt. Mange af dem havde også en hel anden hårtype end mig, så jeg troede ikke, det var meningen at jeg skulle gøre det med mit hår. Jeg overvejede en gang imellem at få det permanent glattet, men hørte meget om, at det var dårligt for håret, så jeg turde ikke. Jeg husker også at jeg så en dokumentar med Chris Rock, der handlede, om hvor dårligt det var at ‘relaxe’ sit hår, og efter den blev jeg for alvor skræmt.
Da jeg boede i Vietnam som lille, sørgede jeg altid for at mit hår var i en knold eller fletninger. Mange af mine venner og tilfældige mennesker på gaden ville altid røre mit hår. Det var jeg ikke en stor fan af og ville helst binde mit hår op, så de ikke kunne røre ved det. Dette var reflekteret i, hvordan min mor satte mit hår, da det ofte involverede en masse hårelastikker og hårspænder for at kontrollere mine vilde babyhairs. Da jeg gik i 5.-8. klasse fandt jeg ud af, at jeg godt kunne lide mit hår, når det var vådt, så det hjalp, at jeg svømmede en del.
Det er først inden for de sidste 6 måneder, at jeg er begyndt at eksperimentere med mit hår. Og når jeg siger eksperimentere, så mener jeg at bruge krøllecreme haha. Det har dog gjort en stor forskel for mit hår, og mit katalog af frisurer er nu blevet udvidet, så det også inkluderer en lav hestehale og løst hår! Jeg tror, at jeg har manglet interesse for mit hår på grund af negative oplevelser og mangel på eksponering for, hvad man kan gøre med min type hår. Bare at se hvad andre med krøller som mine gør morgen og aften eller at kunne have snakket med en, tror jeg kunne have hjulpet mig, da jeg var yngre. Jeg håber at min lille historie om mit hår kan hjælpe nogle af jer derude. Send endelig en e-mail, hvis I har flere spørgsmål 🙂 – Aya, Amazing Ways.
Maéva’s Amazing Hairstory
Mit forhold til mit hår har faktisk altid været en kamp. Det er først de sidste 2-3 år, jeg har lært at elske mit hår og embrace det på alle de fantastiske måder, man kan have en afro på. Min daglige hairstyle er extensions. Jeg elsker at skifte farver og hårtype men også bare det, at frisuren er med til at beskytte mit naturlige hår og lade det gro. Jeg har lært at elske mit naturlige hår, og jeg elsker også, når jeg vælger at have det sådan i perioder. Jeg foretrækker at bruge extensions som beskyttende hairstyle uden, at jeg behøver at røre min naturlig afro. Men jeg synes, alle kvinder skal bære deres hår, som de ønsker – om du relaxer din afro (glatter håret ud med kemiske produkter), er naturlig, bærer wigs (paryk) eller har extensions (påsyning af hår).
Jeg tror opdragelse og ens egne refleksioner omkring ens hår spiller en stor rolle for ens identitet som sort kvinde. Jeg kan huske, at jeg som teenager var utrolig usikker. Jeg synes ikke, at afrohår var smukt. Jeg så det som besværligt. Jeg havde ingen basal viden omkring, hvilke produkter jeg skulle anvende, eller hvad der var sundt, hvilket også var med til at gøre mit hår ustyrligt, tørt og uden form. Jeg var som yngre meget usikker på mit hår, da jeg så gerne ville have langt og glat hår som mine danske veninder. Jeg oplevede også negative kommentarer, at få sat tyggegummi i håret og blive drillet allerede fra børnehaven af. Jeg kan huske, at jeg sommetider græd, hvis det var tid til at få taget mine braids (fletninger) eller extensions ud. Jeg nægtede at tage i skole, fordi jeg ikke ville have, at folk så mit naturlige hår. Det er derfor ikke sært, at det tog mere flere år om at komme til, hvor jeg er i dag. Jeg afprøvede extensions allerede som 14-årig.
Jeg startede med clips, relaxer og siden påsyning (som jeg har nu). Dengang så jeg ikke mit naturlige hår som feminint, og jeg gjorde alt for, at det kunne blive så skandinavisk som muligt. Det handler også om at tale pænt om sit hår og african features. Jeg oplevede aldrig hjemmefra, at der var en negativ diskurs om mit hår, men jeg talte ikke pænt til mig selv eller om mit naturlige hår.
Jeg tror, det der skete for mig er en blanding af, at samfundet har ændret sig, og at jeg selv er blevet ældre. Jeg behøver ikke ligne alle andre, og jeg sammenligner ikke mig selv med andre. Det, der skete for mig, var, at jeg begyndte at undersøge og følge platforme jeg kunne relatere til i forhold til hårpleje/looks. Det inspirerede mig og gjorde, at jeg så, der var smukke piger med min hårtype. Derudover begyndte jeg at få interesse for, hvordan man kan have extensions som protective hairstyle, hvilket gjorde, at mit eget hår fik ro til at gro efter en del skade. Før i tiden tænkte jeg ikke rigtigt over, om en hairstyle var skadelig, eller hvordan jeg skulle få den påsat og fjernet.
Jeg føler nu en ægte self love og embracement kontra dengang. Det hår vi er født med er ikke noget, vi kan lave om på. Vi kan skjule det og udtrykke os på forskellige måder, but at the end of the day bør vi være stolte af det – Det er det, der forbinder os til vores rødder – om det er glat, kruset eller krøllet. Jeg ved ikke, om der en konkret vej eller råd til at opnå dette self image, men det hjalp mig at starte fra scratch, og tage min hair journey en dag af gangen. Derudover har det hjulpet mig meget at tale med piger, som har haft en fælles opfattelse eller det samme dilemma. Jeg ved, at hvis jeg selv får børn i fremtiden, vil jeg tage snakken om hår med dem og fortælle dem, hvor smukt det er – uanset hvordan de vælger at ville bære det. Jeg vil også sætte mig ind i deres hårtype. Jeg tror de fleste sorte/mixed piger har oplevelser som børn eller voksne omkring deres hår om de positive eller negative. Danmark er heller ikke det letteste sted at finde produkter og saloner medmindre, man laver grundig research. Hår er som hud og kræver også forskellig pleje. Vi er heldige, at vi i dag kan youtube, google alt, og at der kommet langt flere danske afroshops. Det dog stadigt dejligt at have nogen at tale med, når man gennem går disse ting som teenager/barn.
Hår er en stor del af afrokultur, og er også lidt blevet en ”trend”. Det er dog en smule ærgerligt, at ting kun bliver trendy, når de ses og anvendes i vestlig fashion kontekst. Det var hverken morderne eller sejt, da jeg var yngre. Tiderne har dog skiftet, og jeg ved, at man f.eks. gennem sociale medier kan finde en hel del inspiration og folk at se op til. Jeg er ærgerlig over, at jeg selv har haft så dårligt selvværd omkring mit hår, når jeg tænker på de gange, jeg har grædt og nægtet at gå ud medmindre mit hår var braided eller i extentions. Jeg var også nærmest ligeglad med hvem, der ordnede mit hår, eller hvordan det var gjort – hvilket er noget jeg går højt op i i dag. Jeg ville ønske, jeg selv havde haft mere støtte fra andre kvinder omkring mit hår, men jeg ved heller ikke, hvor åben jeg var for at lytte dengang, da jeg kun tænkte på mine egne top lister af beauty standarder, og hvordan jeg ønskede at se ud. Især etniske danskere er gode til at sige ”ej, hvorfor glatter du dit hår”, ”ej dit hår er så flot naturligt, hvorfor går du med extensions”. Point taken. Jeg elsker mit naturlige hår, men med min hverdag er extensions lettere og bedre for mit naturlige hår, da det får lov til at passe sig selv. Jeg er meget åben for nye hair styles, og jeg elsker, hvordan vi sorte kvinder kan skifte og rocke så mange forskellige styles. For mig er det også blevet en del af min identitet at skifte stil og hår ud fra mit humør og anden inspiration.
Jeg får lavet mine extensions hos Tina fra Tinashairdesign i Vejle, hvilket jeg er SÅ glad for. Tina er ærlig og giver altid gode råd og tips til, hvordan man skal passe sit hår. Tina giver én god selvtillid uanset, om det gælder naturligt hår eller extensions. Det har hjulpet mig meget ikke at identificere mig med ét look men mange forskellige. Det er en måde for mig at udfolde min personlighed på. Nogle gange har jeg lyst til naturligt hår, nogle gange flettet, andre gange vil jeg være blond. Jeg håber, at vi her på Amazing Ways kan dele, tips, tricks, folk og forretninger, der gavner vores personlige hair journey og hair growth. En platform som denne havde været guld som mig som yngre. Husk – I er alle smukke og unikke, som i er, og tusind tak for at læse med her. – Love Maéva, Amazing Ways